onsdag, september 05, 2007

Teorier om læring


I år starter alle uddannelsesinstitutioner senere end normalt. Det betyder også, at skolebogssalget flytter fra august til september. En helt ny bog til lærer- og pædagogseminarier er netop udkommet. Det er Teorier om læring - En læringspsykologisk antologi.

Teorier om læring præsenterer en række læringsteorier, der beskriver fænomenet læring ud fra forskellige faglige retninger og traditioner.
I bogen samles en bred vifte af både ældre og nyere teorier, hvor den røde tråd er spørgsmålet om, hvordan læreprocesser kan forstås og beskrives.

Forfatterne er Peter Berliner, Kirsten Grønbæk Hansen, Tina Bering Keiding, Erik Laursen, Mogens Pahuus, Søren Dupont, Finn Collin, Allan Holmgren, Stig Broström, Dion Sommer, Tia Hansen, Kristine Jensen de Lopez, Lars Qvortrup, Jens Christian Jacobsen og Tom Ritchie.

Ingen kommentarer: