onsdag, september 17, 2008

Et handicap?


Droning Elizabeth, Bill Gates, Robert De Niro, Poul Nyrup Rasmussen, Nicole Kidman og Poul Schlüter er alle venstrehåndede.
13% af befolkningen har det sådan.

Hvordan hjælper man sit venstrehåndede barn i dagligdagen?

Forfatteren til bogen, Lauren Milsom har i over 30 år drevet en forretning for venstrehåndede i London.

Lauren er selv venstrehåndet, men det var forskellen på hendes højrehåndede barn og hendes venstrehåndede barn, der virkelig gjorde hende opmærksom på de forhindringer, et venstrehåndet barn skal overvinde i skolen og hjemmet.

Bogen berører at være venstrehåndet i forbindelse med skole, sport, musik, legetøj og spil m.m.

tirsdag, august 05, 2008

At Lære, At Huske, At Være


At Lære, At Huske, At Være - gensyn med fortællingen er et glædeligt gensyn med forfatteren til succesbogen: Livets fortællinger - en bog om livshistorier og identitet. Marianne Horsdal fortæller, at den nye bog kombinerer neuropsykologi og socialpsykologi og giver hermed et aktuelt og solidt fundament for en dybere pædagogisk forståelse af relationer, læring og identitet.
Spændende læsning!

tirsdag, juli 08, 2008







Kort før sommerferien kom endnu en bog for videnskabsinteresserede. Det var en efterfølger til Paul Heineys bog Kan en ko gå ned ad trapper? Den nye bog Har katte navler? fortsætter på samme måde med flere pudsige spørgsmål og svar på hverdagens gåder.